Billedet på sidehoved
Billedet på sidehoved
Billedet på sidehoved

Resen Skole

 

Læring, Dannelse & Virkelyst

Praksisnære vejledningsforløb, hvor viden fra specialområdet anvendes i almenundervisningen

Specialklasserne Resen Skole er et skoletilbud til børn med socio-emotionelle vanskeligheder og børn med opmærksomhedsproblemer i et sådant omfang, at de ikke kan rummes i et almindeligt skoletilbud.

Børnene har, på baggrund af deres vanskeligheder, nogle faglige problemer og har svært ved at begå sig i det sociale samspil med andre.

Kendetegnende for mange af børnene er, at deres adfærd er uhensigtsmæssig i forhold til at kunne begå sig i undervisningssituationer og sociale sammenhænge. En stor del af børnene bærer rundt på mange skuffelser og nederlag.

Vi véd, at når udfordringer og anerkendelse går hånd i hånd, er der de bedste muligheder for at gøre en positiv forskel i børnenes udvikling.

Derfor er det vores mål, at vi med vores indsigt, erfaring og engagement i hver enkelt barns udvikling bidrager til, at barnet trives og lærer, og derved styrker sit selvværd. Derfor er alle medarbejdere i specialklasserne på Resen Skole forpligtede til at sikre, at børnene

  • møder anerkendelse

  • møder engagerede voksne

  • oplever ligeværd i meningsdannende fællesskaber

  • møder udfordringer

Den pædagogiske tilgang til arbejdet med børnegruppen er klare rammer og en struktur, som tydeliggør forventningerne til det enkelte barn. Disse rammer og strukturen skal være en differentieret og fleksibel størrelse, som i tråd med børnenes udvikling konstant tilpasses det enkelte barns kompetencer og potentialer.

Grundstenen i skolens pædagogiske indsats er den gode relation mellem barn og voksen.

Den gode relation er eksistentiel for, at børnene føler tryghed og trives i skolen, hvilket er forudsætningen for, at læring kan finde sted.

Den gode relation fordrer troværdige voksne, som børnene kan bruge som pejlemærker, og derigennem skabe en vej tilbage til troen på skolen, samfundet og fremtiden.

Gennem relationer, hvor anerkendelse og inddragende indsats er omdrejningspunktet, skal børnenes behov for at lære hvordan man omgås andre, og udviklingen af en hensigtsmæssig adfærd skabes.

Hvis børnene mødes af voksne i den gode relation skabes grobunden for, at de kan indgå i meningsfulde relationer med andre børn.

Vejledningsforløb

Ud fra vores erfaringer med den ovenstående pædagogiske tilgang, vil vi tilbyde vejledningsforløb, hvor vi som sparringspartnere, sammen med Jer, er nysgerrige i forhold til de udfordringer I står med.

Vi vil fokusere på det der virker og sammen med Jer, og i respekt for den virkelighed I står i, finde nye veje der virker.

Vi er altid på jagt efter den mindst mulige indsats, der skaber den ønskede forandring.

 

Hvert vejledningsforløb starter med et afklaringsmøde, hvor vi med teamet omkring barnet italesætter udfordringerne og aftaler det videre forløb.

Vejledningsforløbene gives som udgangspunkt af 2 personer.

 

Vejledere

              

Helle Jensen       Jane Vinding        Rikke Espersen   Lærke Søndergaard

 

Kontaktperson: Jakob Sølyst, [email protected]